Airbus vil bygge A321 i USA

85eae17913Flyproducenten vil starte produktionen i USA med den større A321 i stedet for som oprindeligt planlagt A320, hvilket afspejler den stigende efterspørgsel efter større fly.

Airbus Americas præsident Barry Eccleston fortæller, at den europæiske flyproducent ændrer sine planer med hensyn til den nye fabrik i Mobile, Alabama, for at imødekomme væksten i efterspørgsel for det større fly. Det første fly vil være en A321ceo, eller ’current engine option’, som skal står færdig i april 2016, mens A321neo kommer siden.

I år til og med september har Airbus fået 311 ordrer på A321, heraf 135 med den nuværende motorudrustning og 176 A321neo.

A321 har plads til 185 passagerer i to klasser, men kan rumme op til 220 uden klasseopdeling. Flyselskaberne vælger større fly for at sænke deres omkostninger pr. sæde.