Airbus holder dampen oppe

"Vi er på rette spor til at gentage leveringsrekorden fra 2008 på 483 fly”, siger Tom Williams, Airbus vice president of programmes ved et pressemøde på Airbus-fabrikken i Broughton, Wales.

 

Det globale fald i passagertal har til gengæld betydet for alle flyproducenter, at ordreindgangen har været den ringeste i 15 år. For Airbus har der været bestillinger på 149 fly i år, og man håber at nå op på 300 inden årets udgang. I de tal er der ikke taget højde for en lang række afbestillinger og udsættelser.

 

Han tilføjede, at A380-produktionen ikke forløber så problemfrit, som man kunne ønske, og producenten har været nødt til at skære produktionstallet ned til 13 i 2009.

 

Med hensyn til den kommende A350 sagde Williams at Airbus regner med at producere 10 om måneden og at første fly vil være klar til test i slutningen af 2012.

 

Skrevet af Flemming Juul