Home Nyheder Air France-KLM fra underskud til overskud

Air France-KLM fra underskud til overskud

0
SHARE

Air France-KLM kunne præsentere en turnaround af sine finansielle resultater for første halvår 2017 med et nettooverskud for gruppen på 151 millioner Euro mod et underskud på 114 millioner for et år siden.

Omsætningen steg med 4,2% til 12,3 millirder Euro mod 11,8 milliarder i første halvår 2016.

Passagertallet for første halvår steg med 6,5% til 47,1 millioner. Kapaciteten målt i ASK steg med 4,2% til 151,8 milliarder, mens RPK oversteg det og voksede med 5,9% til 130,9 milliarder. Load factor steg med 1,4 procentpoint til 86,3%.

“Air France-KLM leverede forbedrede resultater ved at gennemføre de strategiske mål om øget omsætning og styrket konkurrenceevne”, siger bestyrelsesformand Jean-Marc Janaillac.

”Aftalen, der blev indgået med Air France piloterne i juli sikker gruppen mulighed for at etablere lavpris datterselskabet Joon som oprindeligt planlagt”.

Jean-Marc Janaillac glæder sig over styrkelsen af gruppens alliancer, hvor man køber 31% af aktierne i Virgin Atlantic og udvider samarbejdet med Delta Air Lines for at forbedre positionen på den transatlantiske trafik, samt et styrket samarbejde med China Eastern og China Southern.

“Det er vigtige milesten, som viser, at Air France-KLM er på rette spor”, slutter han.