Home Nyheder Air France-KLM, Etihad og airberlin i partnerskab

Air France-KLM, Etihad og airberlin i partnerskab

0
SHARE

På ruterne mellem Europa og Abu Dhabi, kan Etihads kunder flyve med KLMs Amsterdam-Abu Dhabi daglige fly. Air Frances kunder kan rejse dagligt mellem Paris-Charles de Gaulle og Abu Dhabi med Etihad Airways fly.

 

Der opstår nye forbindelser gennem lufthavnene Paris-CDG, Amsterdam-Schiphol og Abu Dhabi. Aftalen giver fem nye destinationer til både Air France og KLM til Asien og Australien og 10 europæiske destinationer til Etihads passagerer med Air France og KLM.

 

Air France passagerer kan via Abu Dhabi flyve videre til Sri Lanka, Bangladesh, Nepal, Seychellerne og Maldiverne. KLM passagerer kan via Abu Dhabi flyve videre til Sri Lanka, Islamabad og Lahore i Pakistan, Melbourne og Sydney i Australien.

 

Etihad Airways passagerer kan via Paris-CDG flyve videre til København, Bordeaux, Madrid, Nice og Toulouse med Air France opererede fly og via Schiphol til Billund, Cardiff, Newcastle, Oslo og Stavanger med KLM opererede fly.

 

Også Air France og airberlin laver code-share på ruter mellem Frankrig og Tyskland og videre til udvalgte destinationer. KLM og airberlin laver code-share på ruter mellem Holland og Tyskland og videre til udvalgte destinationer.

Skrevet af Flemming Juul