Home Nyheder Air Asia lancerer kinesisk lavprisselskab

Air Asia lancerer kinesisk lavprisselskab

0
SHARE

Malaysiske AirAsia skal etablere et lavprisselskab i Kina. Det nye selskab bliver et joint venture med statsejede Everbright Group og regeringen i den centrale kinesiske provins Henan, skriver Reuters.

Det fremgår ikke hvor stor AirAsias andel bliver i det nye fælles selskab, der skal være hjemmehørende i Zhengzhou, der er hovedstad i Henan.

AirAsia oplyser, at aftalen også omfatter investeringer i infrastrukturen. Det gælder for eksempel for en ny terminal specielt til lavprisflyselskaber ved lufthavnen i Zhengzhou, samt en flyveskole til uddannelse af piloter, kabinepersonale og teknikere.

AirAsia er Asiens største lavprisflyselskab.