Afviser at blive kropsscannet

Det betød, at de ikke kom med deres fly til Pakistan og mistede deres flybilletter til en værdi på omkring 3.500 kroner stykket, skriver ekstrabladet.dk.

Den ene kvinde opgav religiøse grunde til at nægte scanningen, mens den anden afviste på grunhd af helbredsmæssige årsager. De var begge på vej til Islamabad, da de blev udvalgt til at blive kropsscannet efter de havde checket ind.

De to kvinder fik at vide, at de ikke kunne gå ombord på¨deres fly fra Pakistan International Airlines, hvis de ikke ville lade sig scanne, men som de første af omkring 15.000, som hidtil har været udpeget til at blive kropsscannet, fastholdt de deres afvisning.

Scannerne blev introduceret i Manchester og Heathrow den 5. februar, men er blevet kritiseret for at vise de scannedes kønsdele lidt for tydeligt.

Borgerretsforkæmpere mener, at sagen får betydning for den fremtidige brug af scannerne og Alex Deane, der leder organisationen Big Brother Watch, siger, at organisationen gerne repræsenterer kvinderne i en eventuel sag. Han siger, at folk ikke skal tvinges mod deres tro, værdighed eller privatliv for at komme ud at flyve.

Skrevet af Flemming Juul