Home Nyheder Aftale om grænsekontrol i togene

Aftale om grænsekontrol i togene

0
SHARE

Danmark og Sverige har underskrevet en aftale, så den svenske grænsekontrol kan flyttes ombord på togene over Øresund.

Svensk politi regner med, at det tager 6-8 uger før grænsekontrollen kan flyttes ombord på togene, hvorefter de forlængede stop på Hyllie station og Malmö C kan stoppe.

Det er Sveriges indenrigsminister Anders Ygeman og Danmarks justitsminister Søren Pape Poulsen, der har underskrevet aftalen, som giver tilladelse til, at svensk politi må køre med togene til Danmark og stå af på stationen ved Københavns Lufthavn for herefter at udføre grænsekontrol på togene tilbage til Sverige.

Allerede inden grænsekontrollerne flyttes ombord på togene kan de rejsende glæde sig over, at togrejsen fra København H til Malmö C kommer til at gå 12 minutter hurtigere, når DSB den 24. april indfører hyppigere afgange på strækningen mellem København og lufthavnen. Selv om de rejsende mod Sverige stadig skal stå af toget i Kastrup for at passere ID-kontrollen, kan de gå ombord på samme tog igen uden at vente på næste afgang, skriver News Øresund.