Aeroflot afbestiller otte Airbus A350-800

Russiske Aeroflot Airline ar valgt at reducere sin ordre hos Airbus med otte eksemplarer af A350-800, oplyser Airbus.

I 2007 bestilte Aeroflot 22 A350, heraf otte -800 og 14 -900. På grund af en vigende efterspørgsel på A350-800, har Airbus droppet modellen i sit salgsmateriale og i maj sidste år fortalte Airbus Commercial Aircraft president Fabrice Brégier at Aeroflot og flyproducenten overvejede at skifte Aeroflots A350-800 ud med andre fly – for eksempel A330neo.

I november 2016, afbestilte Aeroflot en ordre på 22 Boeing 787. Samtidig oplyste Aeroflot, at man ville satse på Airbus A350 og Boeing 777 som langrutefly.