Advarsel mod overflyvning af Sinai

StingerMissileEuropean Aviation Safety Administration (EASA) har advaret flyselskaber om en ’betydelig risiko’ for den civile flytrafik gennem det egyptiske luftrum over Sinai-halvøen.

“På grund af de igangværende væbnede uroligheder bør civile flyselskaber være opmærksomme på risikoen ved at overflyve det nordlige Sinai i Egypten på grund af mulig brug af håndvåben, raketdrevne granater, morterer og luftværnsvåben, herunder skulderbårne luftforsvarsraketter”, hedder det.

EASA stiller ikke krav eller kommer med forbud, men opfordrer flyselskaberne til at overveje sikkerhedssituationen i forbindelse med flyvning “til, fra, inde i eller over” regionen.

Omkring 340 fly fra den europæiske region overflyver dagligt Sinai-halvøen.