Home Nyheder Aalborg Lufthavn havde rekordstor august

Aalborg Lufthavn havde rekordstor august

0
SHARE

aalborg lufthavn norwegian flyDanmarks tredjestørste lufthavn havde sidste måned næsten 134.000 passagerer – en samlet stigning på lidt over 4% i forhold til august sidste år. Navnlig udenrigsruterne buldrer frem med en vækst på 28,5%.

Aalborg Lufthavn havde sidste måned fremgang på udenrigs- og chartertrafikken, mens endnu en mindre tilbagegang på indenrigstrafikken resulterede i en samlet fremgang på 4,1% i passagertrafikken. 133.831 fløj til og fra Aalborg Lufthavn i august mod 128.598 i august sidste år.

På stort set alle udenrigsruterne har der været vækst, hvilket gav en fremgang på 28,5% på udenrigstrafikken. I august i år fløj 37.948 passagerer med udenrigsruterne mod 29.542 i august sidste år.

I dag har Aalborg ruteflyvninger med Air Baltic, Atlantic Airways, KLM, Lufthansa, Norwegian, SAS, Sun-Air, Vueling og Turkish Airlines.

Chartertrafikken i Aalborg Lufthavn gik sidste måned frem med 2,4% i forhold til samme måned sidste år, idet 30.487 fløj til og fra lufthavnen i forhold til 29.764 i august 2014.

I forhold til de seneste tre måneder ses en mere moderat tilbagegang på indenrigstrafikken, i det 65.396 passagerer fløj til og fra København sidste måned mod 69.292 i august 2014. Det giver en tilbagegang på 5,6%, hvilket er mindre end i de forgange måneder.

”Indenrigstallene for august i år, giver os forventninger om, at der sker en stabilisering af passagertallet på denne rute hen over efteråret,” siger direktør for Aalborg Lufthavn, Søren Svendsen.