Home Nyheder Journalist går fri i lufthavns-knivsag

Journalist går fri i lufthavns-knivsag

0
SHARE


Højesteret afsagde i dag en opsigtsvækkende dom i sagen mod en journalist, der ved såvel by- som landsretten tidligere er blevet dømt for at smugle en kniv frem til gaten i Københavns Lufthavn i Kastrup. Retten frikendte ikke journalisten, men tilkendegav til gengæld et bortfald af straf for forseelsen.

Journalisten Lars Wikborg tog i 2004 en grillkniv fra en af lufthavnens restauranter, og bragte den med ud til gaten. Og efterfølgende skrev han en artikel i gratisavisen Urban om, hvor let det var at medbringe det potentielle våben.

I dommen har Højesteret lagt afgørende vægt på, at journalistens formål med bruddet på Våbenloven er en såkaldt formildende omstændighed. Wikborg blev ellers ved de to tidligere retsinstanser pålagt en bøde på 3.000 kr. for forseelsen.

Højesterets afgørelse har været ventet med spænding, især fordi flere andre sager mod journalister for tilsvarende forseelser, har afventet rettens afgørelse.

Skrevet af