Changi fik en ridse i lakken

Selv om man er kendt som en af verdens mest effektive lufthavne, kan der godt opstå fejl. Det skete sent i weekenden for Changi Lufthavnen i Terminal 2 i Singapore. En menneskelig fejl på en computer satte et nyt automatisk bagagesystem ud af spil i fem timer. I stedet for, at alle kufferter blev scannet automatisk, måtte al bagage pludselig scannes med håndkraft en for en, og det tog tid.

Resultat: At omkring 2.000 kufferter ikke kom med de planlagte fly. Irriterede passagerer fandt først ud af fejlen, da de ankom til destinationen. Det meste bagage kom af sted indenfor 24 timer. Men noget måtte vente længere. Singapore Airlines var værst ramt. Omkring 1.500 stykker bagage fra SIA kom ikke med, primært på ruter til Europa.

En talmand for  SIA siger, at det meste bagage blev leveret ude hos kunden, undtagen i de lande hvor loven kræver passageren  er til stede ved toldbehandlingen i lufthavnen. På en normal dag scannes omkring 25.000 stk. bagage i Terminal 2 i Changi Lufthavn.

Skrevet af