SAA mister topchef og får statsstøtte

South African Airways måtte forleden sige farvel til selskabets topchef, Andre Vilijoen, som trådte tilbage efter at have fremlagt status over selskabets økonomi. SAA er, i lighed meden række andre flyselskaber, plaget af store gældsbyrder, og fik i teknisk insolvens sidste år. Det affødte statsgaranterede lån på omkring 1,6 mia. USD, og i går gik den sydafrikanske stat så ind med flere penge, denne gang 660 mio. USD for at hjælpe den sydafrikanske carrier gennem krisen.
En del af de økonomiske problemer i South African Airways kan henføres til en gammel ledelsesbeslutning om at fastlåse vekselkursen mellem amerikanske dollar og sydafrikanske Rand i en tiårig periode. Den fastlåste kurs er 10,80 Rand pr. dollar, men siden kursen blev låst fast er den sydafrikanske valuta steget næsten 40 pct. i forhold til dollaren.

Skrevet af