Ingen aflyste ferier pga. jordskælv

Det jordskælv, der mandag ramte Indonesien, og som betød, at også turister i Thailand blev evakueret, har ikke fået de danske turister til at tage hjem eller aflyse forestående ferier i området.
”I Thailand og på Maldiverne, hvor vi har kunder, leves livet videre. Folk er på stranden og foretager sig det, som turister normalt gør. Vi har ydermere sendt et charterfly af sted i går til Thailand, hvor der ikke var nogen, der meldte fra i sidste øjeblik på trods af jordskælvet. Folk var afklarede omkring det. Der er heller ingen af kunderne i Thailand, der har bedt om at blive fløjet hjem,” siger salgsdirektør i Star Tour, Stig Elling.
Der befinder sig mellem 1.500 og 2.000 danskere på turisthoteller i Thailand og på Maldiverne.
Heller ikke Udenrigsministeriet foretager sig noget ekstraordinært efter jordskælvet. Ministeriet oplyser, at der ikke er nogen rapporter om dræbte eller tilskadekomne danskere på de hårdt ramte øer.
(Jyllands-Posten og Politiken, 30/3)

Skrevet af