Flere flyver på Arlanda

Stigningen i antallet af rejsende gennem Arlanda Lufthavn ved Stockholm fortsatte i juni måned, hvor mængden af udlandsrejsende steg med 13 pct. mens indenrigspassagerernes antal gik otte pct. op. Samlet set betyder det en vækst i lufthavnens passagertal på 11 pct. i forhold til samme måned sidste år.
”Udviklingen i passagertallet er nu langt bedre end hvad vi havde håbet på i begyndelsen af året. Nye ruter, lave flypriser og en forbedret konjunktur i Stockholmsregionen er nogle af forklaringerne på væksten” siger lufthavnschef Kerstin Lindberg Göransson i en kommentar.
Størst har fremgangen været på destinationer Oslo og Madrid, som er steget med henholdsvis 29 og 35 pct. Men også indenrigsruter som f.eks. til Gøteborg er steget kraftigt.

Skrevet af