Minister ind i Scandlines-topstrid

Trafikminister Flemming Hansen (K) kræver nu, at Scandlines bestyrelse øger indsatsen for at samarbejde. Det sagde han i går på et møde i Folketingets Trafikudvalg, som var indkaldt for at få en status efter mediernes omtale af, at ejerne vil have et ekstraordinært udbytte på ca. 750 mio. kr. ”Problemerne eksisterer i og mellem bestyrelse og direktion”, hed det i ministerens talepapir til udvalgsmødet. Ministeren forventer en strategiplan senest inden udgangen af første halvår 2005. ”Hvad der videre skal ske, ligger langt på den anden side af dette tidspunkt,” siger Flemming Hansen. Næste skridt i udviklingen bliver nemlig, hvornår og til hvem, Scandlines skal sælges.
(Børsen, den 17/11)

Skrevet af