Grønt lys for passagerdata til Canada

I løbet af det kommende efterår vil oplysninger om flypassagerer blive sendt til Canada, hvor de skal indgå i identifikationen af folk, som kan være sikkerhedstrusler. Det har EU-kommissionen netop godkendt.
I Canada gælder en persondatalov, som beskytter oplysningerne på næsten samme måde som i EU. Desuden har de canadiske myndigheder lovet, at både canadiske og ikke-canadiske passagerer har ret til at klage over behandlingen af deres oplysninger. Ifølge aftalen er omfanget af de oplysninger, der udleveres, mindre end ved den stærkt omdiskuterede aftale med USA fra 2004.
Europa-Parlamentet har ikke villet godkende aftalen med Canada, da det først ønsker en afgørelse i sagen mod USA. Parlamentet er utilfreds med, at USA ikke vil overholde EU’s regler for beskyttelse af personlige oplysninger.
(Berlingske Tidende, 1/8)

Skrevet af