Cancun strand er på plads

For omkring seks måneder siden ødelagde orkanen Wilma den berømte strand ved Cancun i Mexico.

Den mexicanske regering gik omgående i gang med at udbedre skaderne og satte en tidsfrist inden 30. april. Nu få dage før tidsfristen udløber, er Cancunstranden atter næsten normal.

To skibe har 30 km fra kysten pumpet millioner af liter sand op, som er blevet spredt ud over stranden, så den omkring 10 km lange strand mellem Punta Cancun og Punta Nizuc er blevet bredere. Restaureringen har kostet omkring 150 millioner kroner.

Regeringen går nu i gang med at sikre stranden mod erosion og beskyttelse mod en eventuel fremtidig storm.

En ny hotelskat eller turistskat for at få finansieret anden del af strandarbejdet kan være en mulighed.

Skrevet af