SAS har kig på flere Bombardier-fly

I dag er der bestyrelsesmøde i SAS, hvor man blandt andet skal diskutere hvilke fly, der permanent skal sættes ind i stedet for de 27 afskrevne Dash 8 Q400-fly, som i efteråret var involveret i tre alvorlige havarier i SAS-regi. Det kan meget vel ende med et fortsat samarbejde med den canadiske producent Bombardier, selv om Dash-sagerne har ført til en verbal krig om skyld og et erstatningskrav fra SAS på mindst 500 mio. svenske kroner.
Ifølge Ritzau vil SAS Danmark på bestyrelsesmødet indstille, at Dash-flyene erstattes med jetfly af typen CRJ 700 og 900 fra Bombardier.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, d. 17. december, 2007)

Skrevet af