Cimber Air lukker Milano-rute

31. januar bliver den sidste dag, hvor Cimber Airs fly letter fra Billund mod Milano. Lukningen af ruten sker efter manglende efterspørgsel i vinterhalvåret.
I øjeblikket flyver Cimber Air en gang dagligt tur-retur på ruten med et jetfly med plads til 50 passagerer. Flyet skal nu i stedet flyve på andre af selskabets Billund-ruter og deres videreforbindelse til Aalborg.
Cimber Air oplyser, at selskabet har orienteret rejsebureauerne om alternative flymuligheder for de, der allerede har bestilt en billet til Milano hos selskabet.
(Jyllands-Posten, 17/1)

Skrevet af