Højskolerejser for de modne

”At alle måltider er fælles, at der er kompetente, dygtige, hjælpsomme og vidende kursusledere, og at man hurtigt kommer til at føle sig som en fælles gruppe – det betyder uhyre meget for os enlige”, siger 73-årige Poul Victor Hansen fra Århus, som var med på højskolerejse til Andalusien i Spanien, arrangeret af ’Ældre på Højskole i Udlandet’.

Rejsevante ældre har fået nok af badeferier. De vil ud og opleve verdens seværdigheder, godt og seriøst forberedt med viden og indsigt i landenes kultur, historie og politiske forhold. Og særdeles gerne sammen med andre, der har den samme nysgerrige, seriøse og positive tilgang til verden. De vil nyde godt af den viden som historikere, journalister og andre dygtige foredragsholdere kan byde på, i såvel forberedelsesfasen som under selve rejsen.

Ældre på Højskole i Udlandet, som har base i Jelling, oplever markant stigning i salget af rejser til det modne publikum og lancerer derfor et flot udvidet rejsekatalog med 74 folkelige dannelses- og kulturrejser. Alle kontinenter er repræsenteret og der bydes på mange nyheder.

I prisen er alt inkluderet undtagen forsikringer. Ved oversøiske rejser gælder det også de populære formøder, af op til fem dages varighed, på danske højskoler.

Skrevet af