EU udskyder nye pilotregler

EU’s trafikministre kunne i går ikke blive enige om det stærkt omdiskuterede nye regelsæt, der skal sætte nye grænser for piloters og kabinepersonales arbejdstid. Flere topchefer blandt luftfartsselskaberne har offentligt udtrykt store forventninger til de nye regler, som ventes at ville stille de traditionelle flyselskaber bedre i konkurrencen med lavprisselskaberne.
Blandt årsagerne til, at ministrene ikke kunne nå til enighed er, at piloternes egen organisation har lobbyet for endnu skrappere regler, samtidig med at bl.a. Frankrig finder, at det nuværende forslag er for restriktivt.
Næste chance for at få vedtaget de nye arbejdstidsregler bliver på trafikministrenes møde til oktober.
(Børsen d. 15.06.2004)

Skrevet af