SAS fordobler på Shanghai

Med virkning fra 31. oktober fordobler SAS sine ugentlige afgange fra København til Shanghai fra tre til seks. Årsagen til udvidelsen er en stigende efterspørgsel fra især forretningsrejsende. ”Noget af det allervigtigste for forretningsfolk er, at der er nok afgange at vælge imellem. Vi ved, at for at få en ordentlig del af markedet skal man op på mere end tre ugentlige afgange, og det er i det lys, udvidelsen skal ses,” siger informationsmedarbejder Mikkel Nielsen fra SAS.
Også afgangstiderne bliver tilpasset, så rejsende fra det øvrige Skandinavien, Baltikum og Nordeuropa kan nå at komme til København, og da ruten også af mange passagerer bruges som transit til andre kinesiske lufthavne er ankomsttiden også vigtig ifølge Mikkel Nielsen. Fraregnet SARS-epidemien er belægningen på ruter til Kina steget knap 40% fra første halvår af 2003 til tilsvarende periode i år. SAS´ loadfactor på Shanghai-ruten har i år i de første tre måneder siden åbningen 31. marts ligget på ca. 75%, pænt over de 70%, som er gennemsnittet for alle SAS´ ruter.  
(Børsen d. 07.09.2004)

Skrevet af