Home Nyheder København får flere hoteller

København får flere hoteller

0
SHARE

Erhvervsmæglerfirmaet Sadolin & Albæk forventer, at efterspørgslen på hotelovernatninger vil stige frem mod 2010. Otte nye hoteller med 1200 værelser kan være på vej inden 2012. Fire nye hoteller vil åbne mellem 2004 og 2007, mens 2 hoteller vil blive udvidet, forventer erhvervsmæglerfirmaet.
I øjeblikket er markedet dog stadig præget af et overudbud. Siden 1999 er der kommet 12.800 flere hotelværelser i Københavnsområdet, svarende til en udvidelse på 22 pct. og en årlig vækst på 5,4 pct. I 2003 åbnede The Square Copenhagen på Rådhuspladsen, Hotel Skt. Petri i det forhenværende Daells Varehus, Zleep Airport Hotel ved lufthavnen og Clarion Hotel Copenhagen. I 2004 slog Cab Inn dørene op. Hvis udvidelserne i hotelbranchen forløber som spået, vil antallet af hotelværelser stige til ca.14.000.
(Børsen, 13/01)

Skrevet af