Oliepris nærmer sig 50 USD

Olieprisen fortsætter sin himmelflugt og nærmer sig nu 50 USD pr. tønde på det amerikanske marked. Dermed er der udsigt til højere omkostninger for transportselskaber som rederier og flyselskaber.
Det er blandt andet orkanen Jeanne, hvis hærgen i Florida presser olieprisen op, og samtidig er der uro i Nigeria, som er et af verdens store olieproducerende lande.
Hvis man korrigerer for inflationen er olieprisen dog ikke den højeste nogensinde. Der er stadig et stykke vej til prisrekorden under oliekrisen i 1981, hvor en tønde olie kostede, hvad der i dag svarer til 78 USD.
(Jyllands-Posten Erhverv d. 28.09.2004)

Skrevet af