Delta advarer om gigantunderskud

USA’s tredjestørste flyselskab, Delta Air Lines, har varslet at selskabet vil tage en engangsudgift på 1,65 mia. USD- omkring 10 mia. kr. – med i regnskabsresultatet for andet kvartal i år. Der er tale om en regnskabsmæssig nedskrivning af tidligere års skattemæssige underskud, så selskabets likviditet bliver ikke umiddelbart påvirket, men advarslen er alligevel dårligt nyt for selskabets aktionærer, der siden nytår har måttet se deres aktieinvestering reduceret med 43 pct. i værdi.
Delta Air Lines har over de seneste tre år haft samlede underskud på omkring 22 mia. kr., og selskabet har flere gange advaret om, at en betalingsstandsning kan blive nødvendig, hvis ikke piloter og kabinepersonalet går med til lønreduktioner.
(Børsen d. 14.07.2004)

Skrevet af