Kreditkrise truer flytrafikken

Den internationale luftfartsorganisation IATA venter, at branchens globale overskud vil toppe i 2007 med et samlet overskud på USD 5,6 milliarder, som i 2008 ventes at falde til USD 5 milliarder, skriver epn.dk.

2007 giver det første overskud siden 2000. I den periode er omkostningerne faldet med 16% når man ser bort fra brændstof, markedsføringen er faldet med 25% og produktiviteten er steget med 64%.

IATA har reduceret forventningerne til 2008 fra USD 7,8 milliarder i juni til nu USD 5 milliarder. De stigende oliepriser medfører øgede omkostninger på USD 14 milliarder til i alt USD 149 milliarder.

Også den internationale kreditkrise ventes at ramme branchen, der har en samlet gæld på USD 190 milliarder. Det vil især blive de amerikanske flyselskaber, der bliver ramt her.

Flyselskaberne i Europa ventes 1 2008 at miste omkring USD 100 mio. af det samlede overskud i 2007, som lyder på USD 2 milliarder.

Skrevet af