Home Nyheder 50 år med tidligere SAS-stewardesser

50 år med tidligere SAS-stewardesser

0
SHARE
Fire bestyrelsesmedlemmer fra ’De Stækkede Vingers Klub’, fra venstre Joan Avnery, formand Merete Petri, Dorthe Islef og Inger Håkonsson.
Fire bestyrelsesmedlemmer fra ’De Stækkede Vingers Klub’, fra venstre Joan Avnery, formand Merete Petri, Dorthe Islef og Inger Håkonsson.

De 65 medlemmer af ’De Stækkede Vingers Klub’ er tidligere kabineansatte i SAS. Forleden var 32 samlet til flot aften for et fejre foreningens 50 års jubilæum. Ældste medlem er 92 år – hun var også med.

Bernstorff Slot nord for København var fredag aften den flotte ramme om ’De Stækkede Vingers Klub’ – det er foreningen for tidligere kabineansatte hos SAS i Danmark.

Foreningen blev stiftet i 1966 og har i dag 65 medlemmer, alle kvinder. De 32 var i fredags samlet til foreningens 50 års jubilæum – her iblandt det ældste medlem, 92-årige Karen Asbo Jack, der begyndte at flyve i 1946 i SAS forgænger Det Danske Luftfartsselskab.

De Stækkede Vingers Klub arbejder også med velgørenhed og har gennem årene bl.a. støttet ’Lones aber på Borneo’ (stiftet af tidligere SAS-stewardesse), Teknisk Museum i Helsingør, SAS Museet i Kastrup, SOS Børnebyer og Læger uden Grænser.