Home Nyheder Nu åbner skisæsonen i de svenske fjelde

Nu åbner skisæsonen i de svenske fjelde

0
SHARE

På lørdag sendes sæsonens første skiløbere af sted på løjperne i Orsa Grönklitt – den svenske skidestination som historisk set oftest har været først til at starte sæsonens skiløb.

”Ikke kun sneen er kommet til Orsa Grönklitt, det er også årets skinyheder, og fra lørdag er det således også muligt at prøve det nyeste nye fra Salomon og Fischer. Vejrudsigten synes også at stå på sne, så alt tegner til en forrygende start på sæsonen,” forklarer destinationsdirektør Torbjörn Walin


Det er ikke kun i Orsa, man finder nye tiltag, inden den kommende skisæson.
Nogle af Sveriges populæreste skidestinationer på Sälen-masivet i de nordlige Dalarna, Lindvallen/Högfjället og Tandådalen/Hundfjället, er rykket nærmere Danmark, fordi rejsetiden er blevet betydeligt kortere.
Med start 23. december er det muligt at flyve fra Ängelholm lufthavn ved Helsingborg og direkte til Mora i Sälen.
”Det betyder, at vores mange gæster fra f.eks. København kan spare mindst otte timer i rejsetid og til vores destinationer,” forklarer Jonas Mareniusson fra Skistar Sälen.

I Sälen er et af de nye tiltag en 8-stolslift ved Gustavtorget, som har en kapacitet på 3.600 personer i timen. I Lindvallen er det ikke mindst sneproduktionen, der sættes i vejret, nemlig med hele 25 procent, og Tandådalen får med hjælp fra bl.a. en ny 4-stols lift og ny stor nedfart optimeret forholdene for de mange skiløbere. I Hovfjället havde man sidste år problemer med nok sne i starten af sæsonen, men i år har man investeret yderligere i kunstsneproduktionen for at forbedre forholdene.Årets største svenske vintersatsning finder man dog i Funäsdalen, der op til sæsonen har investeret 140 millioner svenske kroner i bl.a. nye lifter, ikke færre end 14 nye nedfarter samt nyt lækkert gæstecenter.

Skrevet af