Nordeas erhvervspris 2006 til Arp-Hansen

Arp-Hansen Hotel Group har modtaget prisen for sin fortsat stigende aktivitet og løbende produktudvikling af nye hoteller, som har skabt øget erhvervsaktivitet.

Endvidere motiveres prisen med, at man ved sine fremsynede investeringer har medvirket til at påvirke hele hotelmarkedet i en positiv retning med bl.a. en øget beskæftigelse til følge. Arp-Hansen Hotel Group er valgt af en priskomité, der består af borgmestrene fra Gladsaxe Kommune, Gentofte Kommune, Herlev Kommune og Lyngby-Taarbæk Kommune samt repræsentanter fra erhvervslivet.

Prisen består af en skulptur, som er skabt af kunstneren Steffen Lüttge, der er bosat i Rådvad samt 10.000 kroner, som tilfalder medarbejderne i virksomheden. Arp-Hansen Hotel Group omfatter 10 privatejede hotelenheder, der samlet råder over ca. 1800 værelser, og hvor det seneste skud på stammen, Copenhagen Island på Kalvebod Brygge, netop i disse dage tages i brug.

Skrevet af