Mols-Linien klar i kulissen

Mols-Linien står til at overtage de danske ruter og Stena Line de svenske ved den mulige opsplitning af Scandlines i tre dele, som Børsen skrev om i mandags.
Bestyrelsesformand i Mols-Linien, Anker Christoffersen, har bekræftet over for Børsen, at rederiet er interesseret i at overtage de danske færgelinier, og at det har været drøftet i bestyrelsen, hvor også Scandlines er repræsenteret ved den administrerende direktør Peter Grønlund.
Et dansk fælles storrederi er måske næste skridt på vejen. I hvert fald er Anker Christoffersen, som er tidligere forbundsformand for FTF og indsat af LD, slet ikke afvisende over for tanken: ”muligheden for at etablere et dansk indenrigsrederi er vi til enhver tid åben for en fornuftig diskussion om,” siger han til Børsen og tilføjer: ”jeg får dog aldrig de store aktionærer med, hvis staten sidder på en dominans i et nyt, stort rederi, men det vil da være dejligt, hvis staten beholdt en andel”.
(Børsen 31.08.2005)

Skrevet af