Home Nyheder Staten bør sælge sine lufthavnsaktier

Staten bør sælge sine lufthavnsaktier

0
SHARE

Københavns Lufthavne og aktieanalytikere mener, at statens aktieandel af Københavns Lufthavne er blevet for stor. I 2004 blev ejerandelen øget til 37 pct., og dette tal stiger yderligere i år, hvis ikke staten lægger stilen om. Lufthavnen selv og analytikerne mener, at statens tilbagekøb skaber en omvendt privatisering.
Baggrunden for kritikken er, at lufthavnen planlægger yderligere tilbagekøb af egne aktier pga. lufthavnens finansielle styrke. Formålet er at sætte gang i handlen med lufthavnsaktierne og dermed få aktiekursen til at stige. Denne taktik bremses dog af staten, som ikke vil sælge ud af sin aktiepost i samme takt. Derfor øger staten sin ejerandel, hvilket gør aktierne mindre attraktive på fondsbørsen.
”Hvis ikke staten går med, rammer det handlen med lufthavnsaktien, og det skaber usikkerhed om, hvorvidt lufthavnen overhovedet kan holde sin plads i KFX-indekset,” udtaler aktieanalytiker
Stig Frederiksen fra HSH Gudme.
Finansministeriet afviser umiddelbart et salg af lufthavnsaktierne.
(Børsen, 18/1)

Skrevet af