Home Nyheder Kaos i Kastrup

Kaos i Kastrup

0
SHARE

Den travle start på sommersæsonen går ikke godt i spænd med de nye EU-sikkerhedskrav – blandt andet i form af mere kropsvisitering.

Torsdag måtte politiet tilkaldes for at holde styr på ophidsede rejsende. Både hos SAS og Sterling er passagerer kommet for sent til deres fly.

Kommunikationschef i SAS, Jens Langergaard, siger, at det er en meget utilfredsstillende situation for SAS og kunderne. Lufthavnen må løse problemet, siger Langergaard, ifølge Jyllands-Posten.

Meldingen fra lufthavnen er, at der arbejdes på højtryk for at løse problemet. Der er blandt andet indsat ekstra servicemedarbejdere ved indgangen til sikkerhedskontrollerne.

“Med op til 80.000 passagerer om dagen kan det ikke undgås, at køerne nogle gange bliver længere end normalt. Vi gør alt, hvad vi kan, for at minimere ventetiden, men uanset hvor mange passagerer, der står i kø, kan vi ikke gå på kompromis med myndighedernes krav til sikkerhed,” siger underdirektør Mogens Kornbo, Københavns Lufthavne A/S.

Skrevet af