Air France øger indtjening trods olieprisen

Air France har haft en massiv fremgang i såvel passagertal som nettoindtjening i de første tre måneder af sit regnskabsår, og offentliggjorde i går et kvartalsoverskud på 712 mio. kr. Den forbedrede indtjening kommer dels fra et stigende passagertal, dels har selskabet været hurtig til at drage rationaliseringsmæssige fordele af sammenlægningen med hollandske KLM. Og endelig har Air France satset rigtigt med afdækningen af brændstofpriser, som er låst for resten af året. Dermed er selskabet ikke så følsom overfor olieprisernes udsving som mange andre flyselskaber, og den fastlåste brændstofpris har givet den franske carrier en nettobesparelse på omkring 400 mio. kr. i tremånedersperioden.
(Børsen d. 03.09.2004)

Skrevet af