BA vender minus til plus

British Airways kom ud af årets første kvartal med et overskud på 12 mio. GBP mod et underskud i samme periode sidste år på hele 133 mio. GBP. Den omfattende vending af regnskabet er kommet efter en fremgang i omsætningen på små 11 pct. til 1,85 mia. GBP, og flyselskabets ledelse tilskriver netop den voksende omsætning, kombineret med store besparelser, æren for det positive kvartalsresultat.


Det er især salget af business class billetter til Nordamerika og Asien, der har hjulpet på bundlinjen hos den engelske carrier, som dog også har reduceret personalet med godt 13.000 medarbejdere.


(Børsen d. 18.05.2004)

Skrevet af