Home Nyheder 40% rabat til bilpendlere over Storebæltsbroen

40% rabat til bilpendlere over Storebæltsbroen

0
SHARE
Foto: News Øresund.
Foto: News Øresund.

Pendlerne over Storebælt kan se frem til en kraftig rabat, hvis Venstres mindretalsregering får gennemført den finanslov, som præsenteres i morgen, tirsdag.

Prisen for pendlerkort over bæltet skal sættes ned med 40%, som hovedsageligt skal finansieres ved, at det statslige selskab Sund & Bælt forlænger tilbagebetalingstiden for sine lån med 3-4 måneder, skriver Fyens Stiftstidende.

Det betyder, at et månedskort kommer til at koste 3.000 kroner i stedet for 3.920 kroner. Samtidig øges rejsefradraget. Ifølge tænketanken Kraka betyder det, at nettoudgiften falder med godt 40% fra dagens 2.900 kroner til omkring 1.700.

Der er i dag ca 1.200 pendlere på Storebæltsbroen; halvdelen er private og halvdelen erhvervspendlere. Broen har i dag en restgæld på 23,9 milliarder kroner, som forventes tilbagebetalt i 2029.

Transportminister Hans Christian Schmidt siger til Fyens Stiftstidende, at han håber den ekstra rabat kan binde landet bedre sammen og øge væksten på begge sider af Storebælt.