Amerikansk flykaos i juledagene

Amerikanske transportmyndigheder lancerede i går mandag en undersøgelse, der skal klarlægge årsagerne til det omfattende flykaos, der har præget flyselskaberne US Airways og Delta Air Lines datterselskabet Comair i juledagene. De to selskaber har med forsinkelser og aflysninger i stribevis efterladt tusinder af amerikanske rejsende strandet rundt om i landets lufthavne.
Hos US Airways angiver man selv forklaringen på de mange aflysninger med, at et usædvanligt stort antal ansatte pludselig meldte sig syge op til juleperioden, og selskabet flyver stadig et reduceret trafikprogram på grund af det akut forværrede helbred hos medarbejderne. Delta-selskabet Comair derimod, har måttet indstille store dele af sine operationer efter et omfattende computernedbrud juleaften. Selskabet håbede i går at kunne gennemføre 60 % af dagens trafikprogram.

Skrevet af