Svensk SAS-strejke udskudt

Det svenske transportarbejderforbund og SAS-ledelsen har igen sat sig rundt om forhandlingsbordet, og skal føre samtaler både i dag og i morgen. Dermed er det strejkevarsel, som fagforbundet ellers havde truet med i denne uge, udskudt til i hvert fald i morgen eftermiddag. En strejke hos SAS i Sverige kan tidligst bryde ud syv dage efter afsendelsen af et strejkevarsel, og ifølge selskabets svenske informationschef vil den ikke berøre SAS i Danmark og Norge.
(Børsen d. 23.09.2004)

Skrevet af