Go2-rejsende dækkes af garantifond

De rejsende fra den krakkede agent for Billetcentralen, Go2, får nu deres penge tilbage af Rejsegarantifonden. Go2 gik tidligere i år konkurs, og efterlod en stribe kunder, der havde købt og betalt rejser, men som aldrig havde fået f.eks. flybilletter og hotelvouchers. De rejsende gik oprindeligt til Rejseankenævnet, og her lød kendelserne ens, nemlig at Billetcentralen, der var teknisk arrangør af rejserne, var ansvarlig.
Ifølge Bent Mebus, formand for garantifonden, er det helt naturligt at Billetcentralen bliver gjort økosomisk ansvarlig; det fremgår nemlig klart af en formidlingsaftale mellem turoperatøren og agenten, at det er sådan. Men Billetcentralen nægter alligevel at betale, og derfor er garantifonden nu trådt til med tilbagebetalinger til de kunder, der blev snyddt af Go2. Garantifonden vil derefter anlægge sag ved Byretten med påstand om at Billetcentralen skal refundere tilbagebetalingerne, der anslås til at udgøre ca. 250.000 kr.

Skrevet af