Forbrugerne vinder i kompensationssag

De de europæiske flyselskaber har kæmpet indædt for at bremse de nye EU-regler om kompensation til passagerer, som ikke kommer med det fly, de har billet til. 
De har krævet, at EF-Domstolen erklærer reglerne ugyldige, men det har de ikke fået noget ud af. Den endelige afgørelse kommer senere i år, men EF-Domstolens generaladvokat har i en erklæring lagt op til at afvise flysselskabernes klage, og i langt de fleste tilfælde følger EF-Domstolen erklæringen.
Benedicte Federspiel, specialkonsulent i Forbrugerrådet, glæder sig på forbrugernes vegne over, at reglerne ser ud til at fortsætte. “Flyselskaberne har været fredet i mange år, men bliver nu også omfattet af de almindelige forbrugerbeskyttelsesregler,” siger hun til Jyllands-Posten.
Ifølge EU-reglerne kan flyselskaberne komme af med mellem 250 og 600 euro til hver passager, som ikke kommer med det fly, han eller hun har billet til.
(Jyllands-Posten 30.09.2005)

Skrevet af