32.000 evakueret i Colorado

Det har indtil videre tvunget 32.000 indbyggere til at forlade deres hjem siden lørdag da branden startede. I løbet af tirsdag nåede brandene frem til Colorados næststørste by, Colorado Springs, hvor et ukendt antal huse blev dens bytte, mens redningsfolk sørgede for at evakuere beboerne, skriver ekstrabladet.dk.

 

El Pasos sherif, Terry Maketa, kalder situationen kritisk med fortsatte brande i den nordvestlige del af Colorado Springs.

 

Den pludselige evakuering førte til lukning af tankstationer og andre forretninger, så de flygtende bilister har ikke kunnet fylde benzin på bilerne og købe forsyninger.

 

Branden i Colorado er én blandt flere brande, der hærger USA. Blandt andet er 15.780 hektar land i Utah brændt ned, men de nationale myndigheder fastslår, at selv om brandene kom tidligt i år, er de berørte områder under gennemsnittet for årstiden.

Skrevet af Flemming Juul