30% lønnedgang for JAL-piloter

En 30% lønreduktion for selskabets piloter vil bringe deres årsløn ned på gennemsnitligt 137.000 US dollar om året, hvilket svarer til knap 790.000 kroner, hvilket er godt 50.000 kroner mindre end pilotlønnen i det konkurrerende japanske flyselskab All Nippon Airways.

 

Formålet er at vise selskabets långivere, at de ansatte er villige til at gå ned i løn samtidig med, at man accepterer nedlæggelse af 16.000 stillinger i selskabet. JAL opfordrer samtidig kabinepersonalet til at acceptere en lønnedgang på 25%, mens jordpersonalet må forvente en reduktion på 20%.

 

De berørte fagforeninger har indikeret, at man ikke har noget valg, hvis man ønsker flyselskabet igen skal komme på fode.

 

Skrevet af Flemming Juul