Danske hoteller topper prismæssigt

Konklusionen kommer fra hjemmesiden Hotels.com, der har foretaget prisindeksundersøgelsen, Hotel Price Index.

Hotelværelser i Danmark er blandt de dyreste i Skandinavien og ligger betydeligt over gennemsnittet for hotelværelser i Europa generelt. Rejsende i Danmark betaler i gennemsnit 1.095 kr. per nat, hvilket ligger 112 kr. over gennemsnitsprisen i det øvrige Europa.

Danmark ligger dog ikke på førstepladsen i Skandinavien. Den indtages af Norge, hvor gennemsnitsprisen er 1 euro højere end i Danmark. Den bedste værelseshandel i regionen kan turisterne ifølge Hotels.com indgå i Sverige, hvor gennemsnitsprisen er 984 kr.

I København og på Frederiksberg er priserne steget med henholdsvis 9 og 2 procent til 1.140 kr. Stigningen er højest i Aalborg med 18 pct. og en gennemsnitspris på 1.066 kr. Århus og Kastrup følger efter med prisstigninger på 10 procent til 969 og 932 kr.

Ikke alle byer har oplevet prisstigninger. Billund og Odense har oplevet en nedgang i værelsespriserne. Billund på hele 13 procent til 1.014 kr. I Odense er prisfaldet kun 3 procent til 902 kr.

(Politiken, d. 17. november, 2007)

Skrevet af