Home Nyheder 2,8 millioner fløj med SAS i september

2,8 millioner fløj med SAS i september

0
SHARE
Rickard Gustafson.

SAS øgede i september trafikken med 3% sammenlignet med sidste år – især på grund af en positiv udvikling af SAS længere Sydeuropa ruter og i charterproduktionen. Passagerudviklingen blev påvirket negativt af den norske konfliktsituation. 

SAS satsning på at tilpasse netværket til den øgede efterspørgsel på fritidsmarkedet fortsætter med at få en positiv modtagelse. Det kan ses på, at antallet af passagerer på de fritidsorienterede ruter i Europa voksede med godt 10% i september.

På de interkontinentale ruter steg trafikken med knap 3%. På SAS Europa-ruter var væksten cirka 1%. På indenrigsruterne faldt trafikken med 3%, påvirket af konflikten på det norske marked. Totalt øgede SAS kapaciteten med knap 4% i september og antallet af rejsende steg med knap 3%, hvilket førte til en cabin factor på godt 78%.

”Vores fortsatte produktudvikling og satsning på fritidsdestinationer i Europa bliver der taget godt imod. På linje med vores bestræbelser på altid at tilbyde kunderne de mest efterspurgte destinationer med attraktive afgangstider, åbner vi om kort tid nye direkte ruter til Miami, Eilat, Chambery og Madeira”, siger Rickard Gustafson, koncernchef i SAS.

Den nominelle yield var uændret og PASK faldt med 2% i september 2017 sammenlignet med september 2016.