25.000 par ski gennem Københavns Lufthavn

4738556-indoor-ski-i-rdovre-3”Så mange tasker med ski kræver en del håndtering, men vi er godt forberedt. Vi har udvidet ’odd-size’ området og gjort det nemmere og hurtigere at håndtere skiudstyret,” fortæller passagerchef Thomas Hoff Andersson.

I bagageudleveringen er odd-size området ved bagagebånd 9 blevet udvidet. Der er bygget større aflæsningsborde, så passagerne har bedre plads: ”Desruden er der indkaldt ekstra personale i skolernes vinterferie, så passagerne hurtigere kan komme hjem med deres ski”.

”I år er der i uge 7 næsten 4.000 flere flysæder til de klassiske skidestinationer end sidste år. Det svarer til en stigning på 5%,” siger Thomas Hoff Andersson. Der er især gjort plads til skiturister på ruterne til Torino, Milano, og Innsbruck.

”Det er vigtigt, at man er opmærksom på sine medpassagerer, når man bakser rundt med sin store skitaske. Et godt råd er, at man, i stedet for at lægge sin skitaske vandret på bagagevognen, placerer den lodret. På den måde undgår man bedst at ramme sine medpassagerer undervejs gennem lufthavnen,” slutter Thomas Hoff Andersson.