I den kommende weekend mens danske stjernekørere og omkring 25.000 af deres fans er på plads i Le Mans syd for Paris, er der reportage fra løbet og folkefesten i døgndrift på TV herhjemme, skriver ekstrabladet.dk.
Ud over den ottedobbelte vinder af det legendariske billøb, Tom Kristensen, der igen er blandt favoritterne i sin Audi, er der deltagelse af Jan Magnussen og Allan Simonsen i GTE Am-klassen og en dansk-amerikansk debutant, David Heinemeier Hansson i den lille klasse for prototyper.
Både TV2 og Eurosport sender fra Le Mans i døgndrift.