Bruxelles-lufthavn skal sælges

Bruxelles-lufthavnen Zaventem står overfor en privatisering, og flere store lufthavnsaktører har allerede givet bud på omkring 500 mio. Euro for en dominerende aktiepost i lufthavnsselskabet. Det gælder bl.a. tyske Fraport, der driver Frankfurt Lufthavn, samt det hollandske lufthavnsselskab Schiphol.
Zaventem ejes med to tredjedele af den belgiske stat, der ønsker at afhænde halvdelen af sine aktier. Derudover satser en række private aktionærer på at kunne sælge deres aktier med i forbindelse med privatiseringen, så en ny ejer får majoritet i det belgiske lufthavnsselskab.
Belgien satser på at have gennemført privatiseringen af Zaventem lufthavnen inden årsskiftet, og skal have de endelige og bindende tilbud på aktieposten senest til oktober.

Skrevet af