BA opgraderer business class

I en tid hvor stort set al luftfartsstrategi synes at handle om lavpris går British Airways den modsatte vej, og opgraderer servicen for sine business class rejsende. Selskabet har fra starten af juni måned øget valgmulighederne hvad angår madserveringen ombord. På morgenafgange ud af bl.a. København er der således mulighed for at vælge mellem englisk og continental breakfast, og på de lidt længere ruter bliver der ogsåvalgmulighed mellem to varme frokostmåltider.
Flymaden på selskabets business class bliver også fremover præsenteret på menukort, ligesom BA har fundet hvide duge frem på flybordene og anskaffet rigtigt porcelæn til sine business class rejsende.

Skrevet af