Home Nyheder Tyrkiet Eksperten genoptager rejser til Phuket

Tyrkiet Eksperten genoptager rejser til Phuket

0
SHARE

Tyrkiet Eksperten blev i forbindelse med flodbølgekatastrofen i Sydøstasien beskyldt for at slå mønt på katastrofen, fordi selskabet ikke ville refundere pengene for bestilte rejser til Thailand. Efter massiv kritik fra bl.a. konkurrerende rejseselskaber gav Tyrkiet Eksperten igen i flere helsides-annoncer i dagbladene. Da Jyllands-Posten for kort tid siden henvendte sig til en række selskaber, der flyver til Thailand, nægtede selskabet at komme med udtalelser.
Der lyder dog nu nye toner fra selskabet, idet Tyrkiet Eksperten gennem sin informationschef, Lone Yalcinkaya, har meddelt, at selskabet fra den 21. januar atter har påbegyndt rejser til Phuket i Thailand. ”2 af vore 28 hoteller i Sydthailand har været berørt af flodbølgen, hvorfor gæster med reservationer til disse hoteller får tilbudt alternative muligheder. Ydermere tilbyder vi gæsterne, at de kan få deres penge refunderet, hvis de ikke agter at tage imod tilbuddet,” siger Lone Yalcinkaya.
(Jyllands-Posten, 23/1)

Skrevet af