Home Nyheder 18 månedsrekorder i træk for CPH

18 månedsrekorder i træk for CPH

0
SHARE

CPH_1Med flere end 2,3 millioner passagerer satte Københavns Lufthavn i september rekord for 18. måned i træk. Knap 19,7 millioner er rejst igennem lufthavnen i årets første ni måneder.

2.339.515 passagerer benyttede Københavns Lufthavn i september, og det var første gang, at passagertallet rundede 2,3 millioner i en september. Væksten var på 6,4% i forhold til samme måned i fjor.

”En stabil trafikvækst gennem hele sommerprogrammet har været med til at sikre os en af de højeste vækstrater i Europa,” siger Thomas Woldbye, adm. direktør, Københavns Lufthavne A/S.

Udenrigstrafikken steg med 6,7%, indenrigstrafikken med 3,4% og transfertrafikken med 14,5%.

”Hovedparten af den interkontinentale trafik fra vores region udgår fra København, og den solide transfervækst styrker derfor knudepunktet. Det afspejler sig i, at passagerantallet på langdistanceruterne steg med 17,0%,” siger Thomas Woldbye.

År til dato er godt 19,7 millioner passagerer rejst igennem Københavns Lufthavn. Det er 1.312.152 flere end i fjor, svarende til en vækst på 7,1%.